Kontakt
 
 
 

Lisbeth Derry



  • Uddannet grafiker og natur- og kulturformidler
  • Bor i Frederikshavn

Instead of sounding pretentious,

phony or repetetive,

I would rather not speak.


Sushant Singh Rajput

Lisbeth Derry


Om Lisbeth Derry



Mine inspirationer


Organiske og botaniske former, strukturer,mønstre og overflader omkring mig. Mit kamera er altid ved hånden og klar til at fange det glimt af inspiration, som springer mig i øjnene.

Årstidernes skiften er en kæmpe inspiration for mig. Og da hver dag er en årstid i Danmark, som Piet Hein skrev, så er der masser af inspiration at hente hver eneste dag.

Skønt mine billeder er abstrakte i betydningen ikke-repræsentativ, så er der alligevel en linie tilbage til det, jeg ser i stenen, i planten, i landskabet.

Min inspirationen er altid lokal - det, som lige nu er omkring mig. Det, jeg ser med mine øjne og føler med mine hænder. Uanset om jeg befinder mig i Arizonas ørken, på en stenet strand i Skotland eller i min egen baghave. Uanset om jeg betragter smukke landskaber eller bagsiden af min egen hånd.

 

Lige nu


Min store inspiration lige nu er sten. Der er så ufattligt mange mønstre, farver, former, overflader og strukturer i sten. Deres bløde hårdhed og varme kølighed fascinerer mig. Deres farvestrålende afdæmpethed. Den solide tyngde.

Jeg er ganske bjergtaget af deres historie og fortællingen om, hvordan de er rejst gennem tid og landskaber for at ende netop her i min hånd.

 

Arbejdsform


Mit arbejde på lærredet begynder med et kaos af forskellige farver og strukturer. Af kaos vokser et mere og mere kontrolleret univers frem - ofte med former, farver og struktur inspireret af dem, jeg ser i naturen.

De mange negative former på lærredet ser i første omgang tomme og farvefattige ud. Men se nærmere!, Både de farvede og de negative områder er opbygget af mange lag. Nogle gange rigtig mange lag.

Jeg arbejder både med lykkelige tilfældigheder og overlagt kontrol. Kaos og orden. Begge er en del af mit arbejde.

 

Medier


Jeg arbejder det mest i forskellige farver blæk og hvid akryl, men også vandfarve, grafit, olie og kul sniger sig ind.

Pensel, malerrulle, svampe, grene, sprayflaske, viskelæder, hænderne - alle redskaber kommer i brug og ofte griber jeg bare det, som er nærmest eller som kalder på mig.

Så værkerne er i bedste forstand mulit-medie-værker.

 

Kort sagt om mig


Opvokset i Strandby.

Boet flere skønne adresser i Danmark og nu bosat i Frederikshavn.

Årgang ´64. Uddannet pædagog og grafiker, har en bachelor i natur- og kulturformidling.

Min blog: rejsesten.dk

Samler på sten og smukke frøkapsler.

“God humor er verdens bedste krydderi og selvhøjtidelighed kan forgifte alt”.

Nok om mig - hvad med dig?

 

Kontakt


 

Hvis du ønsker at komme i kontakt med mig, så send mig en e-mail.

Send e-mail

Er du interesseret i at købe en af mine malerier eller tegninger, så skriv det i mailen med angivelse af titlen.

Så laver vi efterfølgende en aftale om forsendelse og betaling.

Send en e-mail

© Copyright LisbethDerry. All Rights Reserved.